Sådan kommer du hurtigst gennem lufthavnen

Sådan kommer du hurtigst gennem lufthavnen

august 16, 2019 0 Af Tine Greve

Når man skal ud at flyve, er det en fordel at være god til at finde rundt i lufthavnen. Bruger man for længe på at lede efter den rigtige gate, kan det i løbet af årene akkumulere sig. Således kan mange timer spildes, hvis man ikke er god til at finde vej. En lufthavn kan føles som en labyrint. Især større lufthavne er ofte helt forfærdelige at danne sig et overblik over.

Lær at kende lufthavnenes strukturer

Det er ikke altid let at finde den rigtige rute igennem lufthavnen. Det kan rent faktisk anses som en evne eller kompetence, man skal udvikle og øve sig på. En af de vigtigste aspekter ved lufthavnens geografi, er at vide hvor, man finder information.

Allerførst må man derfor danne sig et overblik over, hvordan de forskellige gates og områder i lufthavnen er inddelt. Er det alfabetisk eller numerisk? Hvor længe tager det cirka at gå ned til gaten? Hvor længe har man til at gå rundt og kigge i butikker, spise eller slappe af i venteområderne.

Derfor er det en god idé at blive god til at aflæse de kort og informationstavler, der altid er tilgængelige rundt omkring i lufthavnen. Her er det som oftest let at overskue, hvordan lufthavnen er inddelt. Mange lufthavne har en forvirrende struktur, og kan set oppefra minde om en blæksprutte med mange, lange og snørklede arme. En overordnet forståelse for lufthavnens anatomi er central for at komme hurtigt igennem systemet.

Et godt råd er at lægge grundigt mærke til, hvordan de forskellige lufthavne er opbygget. For begynder man først at være opmærksom på dette, vil det gå op for én, at der er en stor lighed i de forskellige lufthavnes strukturer. En forståelse for dette kan føre til en væsentligt bedre evne til at danne sig overblikket hurtigt.

Effektiv transport

En anden ting der er central at være opmærksom på, når man skal hurtigt igennem lufthavnen, er hvordan man bevæger sig fremad. Det er en god idé at have en god og smart rullekuffert, så man let kan bevæge sig rundt uden at blive træt i skuldrene. Med en sportstaske eller tung backpack, kan man blive sænket betydeligt i sin bevægelse. Samtidig kan man opleve stærke smerter i skuldre og ryg. Især hvis man er en, der rejser meget hyppigt.

En anden evne som det er godt at have, er evnen til at bevæge sig igennem store folkemængder. Det er altså smart ikke at lade sig sænke af folkemængder, der bevæger sig langsomt i forskellige retninger. Evnen til at se forud og forberede sig på, hvilken rute man skal gå, kan samlet set spare en hel masse tid.

Evnen til at bevæge sig hurtigt igennem lufthavne kan måske virke som en småting. Men med tiden kan den være med til at gøre rejsetiden mere behagelig, og sørge for at man ikke spilder sin tid på rejsen. Efterhånden kan man danse sig igennem lufthavnen, og dette kan påvirke hele oplevelsen af rejsen på en positiv måde.