Kommer du ikke ud at rejse pga corona? 4 tips til at pifte boligen op i stedet

Kommer du ikke ud at rejse pga corona? 4 tips til at pifte boligen op i stedet

november 23, 2020 0 Af Tine Greve

Der er mange danskere, der planlægger en rejse lang tid forud, så der er noget at se frem til. Disse rejser kan godt være dyre, men man har også god tid til at spare sammen. I denne tid er de fleste ferier blevet aflyst grundet pandemien, der hærger, så mange udnytter tiden og de opsparede penge til at pifte boligen op. Læs med og få 4 tips til, hvordan du kan fornye din bolig.

Gør dit køkken nyt med små detaljer

Kigger du tit på dit køkken og tænker, at det godt kunne bruge en kærlig hånd, da det ikke står i samme stand, som da det blev sat op i tidernes morgen. Måske virker det for uoverskueligt at skulle til at investere i et helt nyt et af slagsen, og pengene, det kræver, kan også virke overvældende. Men bare rolig, for der er nemlig stadig håb forude. Der er mange måder, hvorpå du kan renovere dit køkken selv med små udskiftninger her og der og på den måde forvandle dit gamle køkken til et nyt. Det kan være, at man er til et retro look, og går ud og køber æstetiske, specielle møbelknopper, som kan erstatte de gamle. Det handler om de små ting, når man gerne vil optimere boligen.

Lav en billedvæg

En bolig består af mange vægge, og disse kan hurtigt blive meget tomme at se på, hvis man ikke har fundet den rigtige måde at dekorere dem. En god og nem måde at få liv i dem, er at lave en billedvæg. En billedvæg kan se ud på mange måder, men det fede ved tidens trend, er at det ukoordineret og tilfældige look vinder manges øjne og helhedsbillede. Hvis man har nogle billeder liggende derhjemme, kan man prøve at placere dem på gulvet i forhold til hinanden og få en fornemmelse af, om det giver mening. Når man skal ud og købe rammer, kan det være en god idé at tage i genbrugsbutikker og gøre sig nogle gode fund.

Hjemmelavede lys

Hjemmelavede lys er et hit og virkelig noget, der kan spice en bolig op. Disse kræver ikke meget teknik at lave, og så er de i den grad med til at præge hjemmet med farver og hygge. Det eneste, man skal anskaffe sig er lange lys i flotte farver og vand, og så har man allerede de remedier, man skal bruge. De steps, man skal følge er: Lyset skal i vand svarende til kropstemperatur i 15 minutter, derefter trykkes det fladt og til sidst skal det blot snoes. Så har du et lys, der skiller sig ud fra de normale lys, man ellers ville placere i sine lysestager.

Mal en væg

For at skabe varme i hjemmet, er det sidste tip at male en endevæg i en farve, der får rummet til at føles hyggeligt og huleagtigt. Fx kan man male væggen bag sofaen eller bag spisebordet. Sådan et lille tiltag kan i hvert fald gøre en kæmpe forskel i et rum.