Europæiske seværdigheder en teenager bør se

Europæiske seværdigheder en teenager bør se

november 19, 2020 0 Af Tine Greve

Mange seværdigheder har en historisk fortælling der skal fungere som en lektion for eftertiden. Lektionerne kan både gå på hvordan samfundet har udviklet sig så man husker at værdsætte de rettigheder og levestandarder vi lever med i dag, der engang ikke var hverken en ret eller en garanti, men det kan også være forskellige historiske episoder som skal huskes så den ikke gentager sig.

Disse attraktioner kan både være fascinerende og betagende at opleve, sammen en de virkelig vigtige lektioner der ligger bag. Her er fem seværdigheder i Europa man bør have set inden sin 20-års fødselsdag.

Hyldester til menneskets evner

Rundt i verdenen har vi mange eksempler på at mennesker kan udrette fantastiske ting. Når det gælder både arkitektur og kunst. Skal man betage disse evner vil man kunne tage til enten Italien hvor man besøget Vatikanet med Det Sixtinske Kapel hvor Michelangelos kunstneriske egenskaber i den grad er med til at forme salene. Mens man er i Italien, kan man også se de mange tilbagestående bygningsværker fra det gamle Rom, der minder os om storhedstiderne man kan læse om i de gamle, antikke værker.

Et sted hvor man også virkelig får lov at opleve vidundere af sjældne karakterer er saltminerne i Wieliczka, Polen. Minen har været brugt siden det 13. århundrede og bærer en masse historie om hvordan man har levet, hvordan man har tilpasset sig til livet under jorden ved at gravere skulpturer og endda udgrave en underjordisk kirke. Som ung er minerne et godt eksempel på netop at få det bedste ud af hvad man har og udnytte sine omgivelser

Skal man til sidst gå efter noget der er lidt mere moderne og som igen hylder det kreative menneskes sind, så er der den ufærdige kirke i Barcelona, Sagrada Família. Denne kirke har været under opbygning siden 1880erne og trods den teknologiske udvikling der er foregået siden da, kan man kun beundres over hvor lang tid der er gået og at den fortsat ikke er færdig. Derudover kan kirken også lære en om at give sine projekter det fulde engagement for at opnå storslåede resultater.

Ting der ikke må gentage sig

Historiske begivenheder indeholder også meget smerte. Mange historieinteresserede kender citatet at vi skal huske vores historie så den ikke gentager sig, og det er særligt et citat der bruges omkring anden verdenskrigs skrækkelige hændelser. Som teenager kan det være en hård ting at skulle stå ansigt til ansigt med koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Stemningen er tynget af dens historie og folk i alle aldre kan ses med tårer i øjnene påvirket af denne smerte.

I denne mareridtsperiode sidder en lille pige også i Amsterdam og gemmer sig sammen med sin familie. Her skriver hun en dagbog der overrasker mange læsere om hvor indsigtsrig og stærk man kan stå når alt virker til at være håbløs. Mens koncentrationslejren er et minde om at dette aldrig må gentage sig, så er Anne Frank og Anne Franks hus et minde om at man skal stå stærk, stå sammen og værdsætte hinanden i svære tider.