
3 tips til dig, der skal ud at flyve for første gang
Der er som bekendt en første gang for alt, og det gælder også for flyrejser. For nogle kan det være en stor og grænseoverskridende oplevelse at skulle ud at flyve for første gang, og hvis du også har det sådan, så læs med her, hvor vi giver dig tips til din første flyrejse.
Det er nemlig ikke kun dit pas, du skal have styr på, og hvis du skal på en længere flyrejse til eksempelvis USA er der, udover at søge om ESTA på ESTA.dk også andre ting, du med fordel kan have i tankerne, så du så får en god ferie.
Få ro på nerverne
Når vi flyver, lægger vi vores liv i hænderne på andre mennesker, og sker der noget, er der intet, vi kan gøre. Netop det, at vi ikke har kontrol over situationen, er medvirkende til, at man kan føle sig lidt beklemt, når maskinen gasser op, hjulene slipper og man presses tilbage i sædet, mens man stiger til vejrs. Her vil det hjælpe dig at prøve så godt du kan at slappe af og ikke spænde i dine muskler. Hav fødderne solidt plantet i gulvet og tag gerne nogle dybe og langsomme indåndinger og lange, kontrollerede udåndinger. På den måde får du nerverne lidt under kontrol.
Pak tandbørste og sæbe i håndbagagen
På længere flyrejser kan det være meget værd at have en tandbørste og lidt sæbe med, så man kan friske sig op undervejs. Luften i en flyvemaskine kan føles fedtet, og det tætte samvær med så mange mennesker kan gøre, at man føler sig lidt klistret. Da er det godt at kunne dyrke lidt hygiejne. Nogle flyselskaber udleverer en lille taske med de mest nødvendige ting, men for at være på den sikre side kan du altså selv medbringe en lille toilettaske.
Hold kroppen i gang
De fleste kender fornemmelsen af stivhed i kroppen og trang til at bevæge sig, når man har siddet ned en tid, og i sagens natur sidder man på en flyrejse meget ned. For at holde kredsløbet i gang kan man med fordel lave lidt øvelser på flyveturen og med jævne mellemrum rejse sig og gå en tur op og ned ad gangen eller måske blot stå lidt op. Forud for turen kan du på nettet finde øvelser, du kan lave, mens du sidder på din plads, så du holder lidt gang i systemet.